Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Praktisk information

Kostpolitik

Der serveres morgenmad i DUSSEN (indtil kokken 715), således at børnene kan nå at spise i rolige omgivelser inden skolestart. . DUSSEN serverer havregryn, rugfras og mysli til de børn, der ikke har spist hjemmefra.  

I DUS tygger børn ikke tyggegummi.

Den gode overgang

Vi har fokus på den gode overgang fra skole til DUS. Det betyder, at vi møder ind i klasserne, inden skoledagen slutter:

  • vi har overlap med den sidste underviser og kan få vigtig info fra dagen
  • vi guider børn, der skal i DUS til at trykke sig ind på skærmen
  • vi guider de børn, der holder fri fra DUS, til at taste sig ud på skærmen
  • vi præsenterer dagens aktiviteter for børnene 

 

Eftermiddagsmad

Eftermiddagsmaden spises cirka mellem klokken 14:00 - 15:00. Der er altid en voksen til stede, når børnene spiser, for at skabe en stille stund. Caféområdet er i 1.C´s klasselokale ved klynge A. 

Alle børn opfordrings til at spise lidt eftermiddagsmad, men det er frivilligt om børnene gør brug af tilbuddet.

I DUS har vi en vandautomat, hvor børnene kan genfylde deres drikkedunke med koldt vand. Af hensyn til miljøet skal alle børn medbringe deres egen drikkedunk.    

Mobiltelefoni

I såvel skole- -som DUS tid må børn i børnehaveklasse.-2. klasse ikke anvende egen mobiltelefon eller foretage opkald via smartwatch. Jævnfør skolebestyrelsens princip vedrørende brugen af elektroniske devices. Hvis mobiler medbringes, skal de ligge slukkede i skoletasken. I forhold til smartwatch og mobiler har I en forældreopgave i at forklare jeres barn, at al børns kontakt med jer forældre foregår via de voksne i DUS. 


IT aftaler

Aftalen for anvendelse af internet i DUS skal ses som en konkretisering af Skolebestyrelsens overordnede ordensregler for brug af computere på hele skolen, blot set i relation til DUS. 

Grundlæggende er målet i DUS, at bidrage til at lære børnene at bruge internettet fornuftigt og etisk hensigtsmæssigt til såvel faglig søgning som til spil og leg.

Dette gøres blandt andet ved: 

  • Adgang til, og søgning på internettet i DUS sker altid efter aftale med og sammen med voksne.
  • Brug af PC/Ipad foregår samlet i ét rum og med voksendeltagelse
  • Børnene skal være bekendt med, at søgning på anstødelige sider ikke er tilladt i DUS
  • Børnene må kun spille internetspil, som er angivet tilladt for aldersgruppen
  • IT bruges mest i DUS som fælles aktivitet for eksempel Kahoot, bevægelse i forbindelse med Just Dance

Ind- og udkrydsning af børn

På AULA har DUS et system, der hedder ”Komme/gå”

  • I skal lære jeres barn selv at krydse sig ind og ud på skærmen på gangen ved garderoben, så barnet i 2. klasse selv har styr på proceduren, hvis det skal gå hjem efter aftale.
  • I skal huske at sige farvel til den voksne, der er på samme område som jeres barn, inden I forlader DUS.
  • I kan downloade en app til ”AULA” til jeres mobiltelefoner, men app’en giver ikke de ikke samme muligheder som, hvis I logger på via IPad/PC. 
  • Vigtigt, at I forældre holder jeres barns stamkort på aula opdateret. 

I DUS I har alle kontrolleret pasningstilbud. Det vil sige, at vi kontrollerer, om børnene kommer i DUS efter skoletid. Vi ringer til jer, hvis de ikke kommer, og hvis vi ikke har fået besked om, at de holder fri eller er syge via ”Komme/gå”. 

  • Børnene fra børnehaveklasse og 1. årgang skal afhentes i DUS af forældre eller andre, I har givet tilladelse til dette på ”komme/gå” i AULA. 
  • Går jeres barn til sport i hallen eller til en aktivitet i ”Den musiske skole” kan I indskrive aftalen på ”komme/gå” , så vi kan sende barnet til aktiviteten. Det er vigtigt, at I forældre også giver besked i “komme/gå”, hvis tingene bliver aflyste.  
  • I har muligheden for at indskrive faste hjemsendelsestidspunkter for barnet i 2. klasse på ”Komme/gå”. Vi sender kun klokken hel og halv.


Aftalerne på AULA skal være indskrevet seneste klokken 12.00 samme dag  

Legeaftaler

Aftaler skal laves hjemmefra mellem børn og forældre, og skrives som besked til os på ”komme/gå”.

Hvis der alligevel opstår et ønske om at lege:

Børnene opfordres til at lege videre i DUS, og vi husker at fortælle forældrene ved afhentningen, at de har ønsker om at lege med en bestemt kammerat. 

Forældre skal selv finde telefonnummer til legekammeratens forældre via ”AULA”. Pædagogerne må ikke udlevere andre forældres telefonnumre.

Mit barn er syg/ har fri fra DUS

Efter klokken 8.00 skal I indtaste barnet som fraværende på ”Komme/gå” på “AULA”, samt skrive en besked til barnets pædagoger. Herved undgår vi mange misforståelser. Skolen skal have besked om sygdom i barnets kontaktbog. 

Har dit barn ”Fri fra DUS”, skal det gå direkte hjem efter skole.  

Indtjekning 

Børnene skal allerede fra børnehaveklassen selv tjekke sig ind om morgen, når de møder på skolen. Pædagogerne vil i overgangen fra skole til DUS tjekke, om alle børn har husket at tjekke ind på skærmen. 


Telefonen i dusbasen

Telefonen anvendes kun ved akutte behov for kontakt med DUS – øvrig henvendelse foregår via ”AULA”. Er det ikke muligt at fange en DUS medarbejder via telefonen ved akutte behov, er der mulighed for at ringe til skolens kontor på samme nummer, eller at skrive en besked på ”Aula”.


To børn kigger efter legetøj i en sort kasse

Traditioner i DUS Vestbjerg

  • Markedsdag - Et fælles arrangement for hele skolen i forbindelse med temauge og åbent hus i foråret
  • Julearrangement for børn og forældre i december
  • Halloweendag i oktober (DUS børn)

 

Garderober 

  • Børnene skal selv have et net med til at opbevare sine ting i garderoben
  • Børnene fra børnehaveklasse til 1. klasse har en garderobeplads i kælderen
  • 2. årgang har garderobe i klynge A
  • Det er nødvendigt, at alle børn selv har ekstra skiftetøj i deres garderobe, da DUS ikke har ekstra tøj
  • Alt tøj/ting, der ligger på gulvet, vil hver dag blive lagt i kurvene til glemt tøj.
  • Navn i tingene gør, at vi kan levere tilbage til rette ejermand.

Forældreansvar: 

  • At lære børnene at holde orden i egne ting i garderoben, samt at få skrevet navn og klasse i tøjet med videre.
  • At supplere op med skiftetøj
  • Hver fredag at tømme barnets garderobe samt tjekke kurverne "Glemt tøj". Det betyder, at alt det "løse tøj" der ikke kan være i nettet eller kan hænge pænt på knagen, tages med hjem til weekenden. 
  • Børnene skal have indesko med til skole og DUS


Indskolingsområdet er indesko-område om vinteren. Børnene må ikke gå i bare tæer hverken ude eller inde. 

Tilbage