Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tillæg til kvalitetsrapporten

Tillæg til kvalitetsrapport - beskrivelse af Vestbjerg Skole januar 2020

Formativ feedback på Vestbjerg skole

Aalborg kommunes princip for evaluering lyder som følgende: 

Formålet med evaluering på skoleområdet i Aalborg kommune er at skabe udvikling og læring. 
Dette skal ske på baggrund af følgende principper:
Evaluering er fremadrettet og lærende
Evaluering er involverende
Evaluering er systematisk

På Vestbjerg skole lever vi op til dette ved at tænke evaluering på mange niveauer: 
elev-elev, elev-lærer, forældre-lærer, lærer-lærer og lærer-leder.

I den daglige undervisning anvender vi den formative evaluering i klassen gennem de læringssamtaler, vi har med eleverne, alene eller i grupper. Udgangspunktet er, hvad målet med undervisningen er. Målet fastholder vi ved at bruge læringsportalen, Min Uddannelse.

Evalueringskulturen på skolen er organiseret gennem forskellige elementer:

Der er systematiserede individuelle læringssamtaler med eleverne i årgangsteamet.

Vores arbejde med eleverne tager udgangspunkt i læringshandleplaner, hvor data, tiltag og evalueringer er samlet et sted. Karaktergivning foretages to gange årligt. Som grundlag for karaktergivningen indsamles der løbende elevdata i den daglige undervisning.

Karaktererne anvendes som et pædagogiskværktøj, og de står derfor ikke alene. Karakterer følges op af feedback og begrundelse, hvor eleverne orienteres også om, hvad der skal til før de kan nå næste trin på karakter-/læringsskalaen. Der afholdes desuden terminsprøver, nationale test samt mundtlige præsentationer.

Vi har læringskonferencer implementeret, hvor vi drøfter elever, klasser og årgange med henblik på at reflektere og at kvalificere tiltag og mål.
Vi samarbejder med forældrene på baggrund af ovenstående.
Overleveringssamtalerne ved lærerskift er systematiseret således, at der bliver overleveret mest mulig viden til det videre forløb.
Vi har faglige fora i fagene, hvor fagenes udvikling er i fokus.
Teams har lavet teamkontrakter, som vi evaluerer løbende, og i forlængelse heraf er TUS og MUS er implementeret.

Beskrivelse af skolens særlige kendetegn og væsentligste indsatser i de kommende 2-3 år

  • Beskriv kort hvad der karakteriserer skolen; herunder fx elevgrundlag, pædagogiske fokusområder, lokalområdet, fysiske rammer
  • Indsæt skolens gældende målpil.


Vestbjerg Skole er placeret ”på toppen” af Vestbjerg grænsende op til Hammer Bakker. De fantastiske udendørs-rammer giver børnene/de unge fantastiske udfoldelsesmuligheder med leg og læring i fokus. De fysiske rammer indenfor er vedligeholdte og imødekommende med det lækre torv som omdrejningspunkt.

Skolen har godt 500 elever hvor ca. 30 elever går i kontakt-klasserækken, som er et unikt tilbud til børn/unge med autisme.

Skolen har et spændende og varieret fritidstilbud (DUS ordning) for ca. 260 børn. Personalet på skolen udgør i alt 88 engagerede personaler – lærere, pædagoger og servicepersonale.

Skolen er karakteriseret ved et stærkt fagligt fundament med trygge læringsfællesskaber, hvor der hver dag arbejdes hårdt for at alle børn og unge er i faglig, social, personlig udvikling og trivsel. Dette sker i et tæt samarbejde med dedikerede forældre og elever, hvor dialog, samarbejde og ansvar er pejlemærker.

I arbejdet med at give børnene det bedst mulige børne-/ungeliv og dermed et livsdueligt afsæt til voksenlivet, har Vestbjerg Skole områder/styrker som skinner stærkt igennem og som der kontinuerligt og målrettet fortsat og fremadrettet vil være fokus på.

  • Her er arbejdet med at danne og uddanne børnene/ de unge i sprog, kulturer, demokrati og børns rettigheder et vægtigt element – udsynet og forståelsen af andres kulturer og levevis. Der undervises som noget særligt i tysk på 3., 4. årgang
  • I respekt for vores forskelligheder vil der i den kommende tid være særligt fokus på at skabe gode lærings-/pause miljøer som understøtter inkluderende fællesskaber og som skaber optimale muligheder for læring og trivsel, der favner alle
  • En god skolestart med kendte voksne, stærke relationer og trykke rammer
  • Al kommunikation og samarbejde tager afsæt i åbenhed, ærlighed og gensidig respekt således vi i al kommunikation bliver set, mødt og anerkendt
  • Skolens overordnede 4 indsatsområder; kommunikation, samarbejde, Læring++ og livsduelighed skal fremadrettet understøtte skolens vision og mål med henblik på et tydeligt DNA
  • At styrke samarbejdet med lokalsamfundet via aktiviteter i og omkring det kommende kulturcenter


Vestbjerg Skole skal være en læringsarena, hvor alle møder glade og går glade hjem, hvor alle får mod på fremtiden som livsduelige mennesker, som giver alle muligheder og fremtidsperspektiver og som vi sammen er stolte af.

Skolebestyrelsens beretning 

  • Beskriv kort hvilke opmærksomhedspunkter I får som skolebestyrelse på baggrund af skolens   resultater (datarapporten)
  • Beskriv kort hvordan I vil følge op på skolens resultater
  • Beskriv kort skolebestyrelsens væsentligste indsatser i de kommende 2-3 skoleår


Det generelle syn på datarapporten er, at skolens målepunkter er stabile og i udvikling.

Opmærksomheder:

  • Er der nogen der driller dig så du bliver ked af det dig 0-3 kl.  – ja tit skal gives opmærksom
  • Opmærksomhed på trivsel i udskolingen
  • Arbejde med skolens lokale ry ift. trivsel
  • Evne til at favne de knap så fagligt dygtige
  • Det gode trivselsniveau i indskolingen; sikre at det bæres med op i det ældre klasser
  • Fastholde og fokusere på trivselsindsatser, rettighedsskole, dropmob
  • En forandret elevgruppe; knap så homogen
  • Nationale test; positiv ift. en god progression i læsning
  • Skolebestyrelsen noterer sig en generel stigning i sygefraværet, men også at ledelsen beretter, at der er en forklaring og at det forventes at blive nedbragt.
  • Skolebestyrelsen bemærker den lave linjefagsdækning i idræt.
  • Skolebestyrelsen bemærker den lave linjefagsdækning i n/t – der er to under uddannelse
  • Linjefagsdækningen generelt er meget positiv

 

Opfølgning:

  • Mere nuancerede data ift. mellemtrinnets og udskolingens trivselsmåling i sammenhæng med det stigende faglige niveau
  • Fokus på det sociale; herunder trivselsindsatser
  • Genfinde og opretholde fokus på værdierne fra arbejdet med rettighedsskole og dropmob

 

Skolebestyrelsens væsentlige indsatspunkter de kommende 2-3 år:

  • At styrke den positive fortælling om skolens fokus på trivsel og de mange gode indsatser
  • At skolen arbejder med inkluderende fællesskaber og favner en forandret elevgruppe, hvor alle børn og unge føler sig set, mødt og anerkendt