Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trafikplan

Vestbjergs Skoles Trafikpolitik

 

I Vestbjerg er vi beriget med et omfattende stisystem omkring skolen, hvilket bevirker, at det er de færreste børn, der er nødt til at krydse en stor vej på vej til skole. Således er der mange børn, som allerede fra en tidlig alder selv transporterer sig i skole. Derfor tager Vestbjerg Skoles trafikpolitik især fokus på de gode vaner omkring cyklingen.

 

Vi beskæftiger os med trafikpolitik på Vestbjerg Skole fordi:

  • Vi vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken
  • Vi vil medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejene
  • Vi vil sikre nogle ordentlige vilkår for eleverne, når vi tager på ture ud af huset
  • Vi arbejder ud fra en forventning om, at alle voksne trafikanter er rollemodeller for eleverne. Derfor ser vi det som vores opgave i samarbejde med forældrene at gå forrest med det gode eksempel.

 

 Vi vil opfordre forældrene til at:

  • Træne med jeres egne børn  på vej til skole, både gå- og cykelruten.
  • Sørge for, at jeres børn bruger cykelhjelm 
  • Begrænse kørslen til og fra skolen. Lad dit barn gå eller cykle i skole. 
  • Vær opmærksom på, at børnenes udstyr er i orden. Det er forældrenes ansvar, at cyklen er i orden, samt at lygterne virker, når der er mørkt.
  • Vær især bevidste om rollen som rollemodel, sæt gerne det gode eksempel ved for eksempel selv at bruge lygter, seler og cykelhjelm. 
  • For de elever som bliver kørt i skole respekterer venligst, at børnene skal sættes af i “Kiss and Goodbye” rundkørslen og ikke ind på den store parkeringsplads. Dette er af hensyn til både eleven og personalet.
  • Vær opmærksom på, at parkering på det afmærkede areal over for renovationscontaineren ikke er tilladt.

 

Skolens arbejde med trafik omfatter:

  • Rådet for Sikker Trafik gåprøve i 0-klasse
  • Rådet for Sikker Trafik lille cyklistprøve i 3. klasse 
  • Rådet for Sikker Trafik cyklistprøve i 6. klasse med deltagelse af den lokale SSP betjent.
  • Undervisning i risikofaktorer i enten 8. eller 9. klasse ud fra undervisningsmateriale fra Rådet for Sikker Trafik.  

 

På Cykel, Løbehjul, Skateboard, El-løbehjul og Knallert mv. til og fra skole:   

  • Forældrene har ansvaret for, at det transportmiddel, som barnet bruger til og fra skole, opfylder reglerne for at være lovlige i trafikken, og det er lovligt for barnet at føre. Vær venligst opmærksom på, at man skal være 15 år for, at man lovligt kan benytte et el-løbehjul, og at hjelm er påkrævet. 
  • Der må gerne benyttes både løbehjul og skateboard på vej til skole, men må på lige fod med cykler ikke benyttes i pauserne. 
  • Cykel og løbehjul medbringes på eget ansvar
  • Skateboard må opbevares i garderoberne på eget ansvar

 

Vedrørende ture ud af huset:

  • Eleverne orienteres på forhånd om særlige steder eller forhold i trafikken, som de skal være ekstra opmærksomme på.
  • Hvis turen foregår på cykel, skal alle overholde færdselsloven og alle elever og lærere skal bruge cykelhjelm. 
  • Eleverne kan låne en hjelm af skolen, hvis de har glemt deres egen og skal på tur.
  • Hold som udgangspunkt en bestemt rækkefølge
  • Hold afstand, giv tegn. Stoppe ved vejkryds, orientere sig, stol ikke på at den forankørende har orienteret sig for dig - se selv efter.
  • Ved ture med flere elever tilstræbes det, at den ene lærer kører foran mens den anden kører bagerst.