Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip om samarbejde mellem skole og hjem

Princip om samarbejde mellem skole og hjem

 

PRINCIPPET:

I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde præget af dialog, medansvar, anerkendelse og tillid til gavn for elevernes faglige og personlige udvikling. Dette betyder, at der forventes et samarbejde, som både har øje for fællesskabet og individet.

Vores skole-hjem-samarbejde er vigtigt for at understøtte elevvenskaber og elevtrivsel, så vi sammen kan iværksætte skolens indsatser ift. trivsel og antimobning.

Vi skal også søge at gøre alle elever robuste, således de kan opnå gode sociale kompetencer. Dette kan vi kun gøre i fællesskab. Derfor er venskaber og anti-mobning vigtige punkter til dagsordnerne på forældremøderne.

Et velfungerende samarbejde udvikles og styrkes blandt andet gennem god information og kommunikation. Officiel kommunikation med Vestbjerg Skole sker med skolens/kommunens gældende kommunikationsværktøjer. Det er af afgørende betydning, at såvel forældre som personale på skolen kontakter hinanden direkte, når der er spørgsmål eller bemærkninger i forbindelse med elevens skolegang. Vestbjerg Skole anvender herudover sociale platforme til at skabe synlighed og opbakning til skolens aktiviteter.

 Med udgangspunkt i nedenstående bør de gensidige forventninger for samarbejdet om elevens skolegang afstemmes mht. form og indhold, således at samarbejdet planlægges ud fra de ønsker og behov, som elever, forældre og personale har.

Som elev og forældre på Vestbjerg Skole kan I forvente at:

  • Møde en overskuelig hverdag i et miljø, hvor vi prioriterer nærvær, omsorg og tryghed
  • Der er en positiv, anerkendende og respektfuld omgangstone
  • Der er fokus på den enkelte elevs progression ift. elevens læringspotentiale 
  • Der er fokus på læsning og tidlig læseindsats
  • Møde engagerede og kompetente personaler med fokus på høj faglighed, trivsel og udvikling
  • Få kompetencer til at begå sig i et samfund bestående af mange kulturer og forskellige mennesker
  • Der er et åbent og tillidsfuldt samarbejde
  • Der er fokus på fællesskaber og sociale kompetencer
  • Vi tilgodeser det enkelte barn samtidigt med hensynet til andre og fællesskabet
  • Møde en engageret skolebestyrelse og engagerede forældreråd
  • Sundhed, miljø og IT er vigtige naturlige emner
  • Vi benytter lokalområdet


 Som elev og forældre på Vestbjerg Skole forventes der, at I:

  • Deltager aktivt i barnets skolegang
  • Udviser respekt for personale, elever og deres familier
  • Kontakter skolen med de oplysninger, der har betydning for barnets skolegang
  • Sørger for, at eleverne møder skoleparate
  • Møder skolen i dialog og anerkendelse af, at skolen og hjemmet har samme mål i forhold til barnets læring,  udvikling og trivsel

 

HØRING:

Princippet revideres som minimum hvert 4. år. Når nye medlemmer tiltræder skolebestyrelsen præsenteres disse for princippet.

VEDTAGET:

Vedtaget  december 2019