Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat fra april 2024

Referat

Møde    Skolebestyrelsesmøde
Dato    11.04.2024, kl. 17:00 - 19:00 
Sted    Vestbjerg Skole - personalerummet
Deltagere    Anne Bøje Hejgaard, Dina Pi Buus-Andersen, Henrik Olesen, Jakob Friis, Jesper Jensen, Mette Steenberg Rommedal, Mikkel Drejer Raunslund, Jette B Mortensen, Gorm Skak Mikkelsen, Lise Lotte Bangshaab, Pia Munkholm Lindbøg, Michael Hvelplund Pedersen, Steffen Hessellund og elevrådet

Afbud    Mette Rommedal, Mikkel Raunslund, Dina Pi-Buus Andersen
Referent    Lise lotte Bangshaab
    

  1. Elevrådet v. eleverne
    Intet nyt fra elevrådet

     

  2. Princip for Meddelelsesbogen v. Steffen
    Godkendelse af justeret princip jf. sidste møde. 
    Bilag vedlagt. 
    Princip godkendt.

     

  3. Princip om samarbejde mellem skole og hjem v. Anne, Mette og Jesper
    Drøftelse og godkendelse af udarbejdede princip.
    Bilag vedlagt.
    Ordet skoleparat erstattes med ordet: ”deltagelsesparat”. Bestyrelsen finder princippet klar til godkendelse, under forudsætning af at det præsenteres for personalet, og at de derefter godkender princippet.
    Godkendes endeligt på bestyrelsesmøde i juni.

     

  4. Kommende skoleårs indsatser i skolebestyrelsens arbejde v. Jesper
    Forslag om tema over elevernes brug af skærme på skolen - jævnfør ministeriets fokus på området.
    Arbejde med at omsætte princippet for samarbejde mellem skole og hjem i praksis.

     

  5. Skolens ordensregler v. Jesper og Steffen
    På baggrund af den seneste tids mediebevågenhed omkring håndtering af sager i skoleregi har skolechefen anbefalet at skolerne tager ordensreglerne op til eftersyn. Derfor skal vi se om vores nuværende ordensregler skal revideres.
    Steffen laver et kort oplæg omkring skolernes sanktionsmuligheder i disse sager.
    Ordensreglerne findes her https://vestbjergskole.aula.dk/vores-skole/principperordensregler/orden…
    Steffen orienterer om fokus på ordensregler og skolernes sanktionsmuligheder, i sager der vedrører børn.
    Ønske om at sætningen:” At du ikke må færdes i hallen med udendørsskol” erstattes med ”I hallen anvendes bare fødder, indesko eller strømpesokker”.
    Ønske om at afsnittet vedrørende sneregler ændres så der står: at eleverne må være på anviste pladser.
    ”Princip vedrørende brugen af elektroniske enheder” ændres til ”Princip for anvendelse af teknologi”

     

  6. Anbefalinger til brug af skærme i grundskolen og fritidstilbud v. Michael og Steffen
    Børne- og undervisningsministeriet har udarbejdet 12 anbefalinger til arbejdet med børn og unges skærmbrug. Skal vi sætte fokus på dette tema og hvordan skal vi evt. gøre dette.
    Teamet kunne også være en del af kommende års indsatser i skolebestyrelsen.
    Bilag vedlagt.
    Bestyrelsen billiger, at det er muligt på de enkelte årgange af lukke helt af for brug af mobiltelefoner/smartwatches. 
    Arbejdet med temaet startes i personalegruppen. Dernæst drøftes i bestyrelsen, hvordan det formidles til bl.a. forældre.

     

  7. Orienteringer
    1. Formand
      Ingen orientering
    2. Medarbejdere
      Ingen orientering
    3. Skoleleder
      1. Skolen laver opslag til ny stilling i morgen. Ressourcerne er fundet ved omrokeringer og ekstra tildelinger
      2.  Den 7/6 afholder skolen Grundlovsfest for byen. Alle borgere i Vestbjerg inviteres på forskellige tidspunkter over dagen. Der er løbet tildelinger ind fra forskellige fonde, som muliggør et fint og stort arrangement. Der er dog ikke kommet tilbagemeldinger fra alle de søgte fonde. Rettighedsrådet er meget involveret og engagerede i planlægning
      3. Bestyrelsesarrangementer i foråret – der er udsendt information om disse. Mest relevant at vi deltager den 14/5 i Vodskov. Invitation med tilmelding udsendes senere
      4. En del unge mennesker har afholdt fest på padlebanen i weekenden – både unge fra Vestbjerg samt resten af området og hele Aalborg. Der foregik flere forskellige ting, som ikke er lovlige. Derfor afholdes et møde for forældre fra Vestbjerg Skole og Sulsted Skole med SSP den 25/4
      5. Fondsgruppen der arbejder på at rejse penge til etablering af udeområde er i fuld gang. Tre forældre arbejder ihærdigt videre
      6. Der er et ønske om at afholde konfirmation på St. Bededag de næste par år. Det betyder, at 7. årgang har fri fra skole på St. Bededag
      7. Flyvende fremtid. Et samarbejde mellem kommunen og forsvaret, om at lave en event om job og uddannelse. Det bliver i år den 8/6. Der bliver madboder og koncerter for de unge mennesker. Skolen har mulighed for at konvertere undervisning til deltagelse i arrangementet, men grundet mange andre arrangementer i perioden ønsker skolen, at eleverne tilbydes deltagelse, men ikke som en del af undervisningen. Se yderligere på www.flyvendefremtid.dk
         

8.    Eventuelt
Ønske om præsentation af den grafiske facilitering af skolens børnesyn. Tages op ved opstart af ny bestyrelse efter sommerferien.
Kommende møder: