I arbejdet med fysisk aktivitet gør vi bl.a. følgende:
- Eleverne på alle klassetrin arbejder med begrebet sundhed i uge 41
- Bevægelse inddrages i undervisningen.
- Der afholdes motions- og idrætsdag.
- 5. klasse står for gymnastikopvisning ved sommerafslutningen.
- 8. klasse står for gymnastikopvisning ved juleafslutningen og planlægger idrætsdagen.
- 9. klasse har teoretisk/praktisk prøve i idræt
- Legepatrulje for 0.-3. årgang i 10-frikvarteret.
- 0.-3. årgang er ude i alle frikvarterer.
- Såfremt at eleverne har glemt tøj i idræt, har skolen et sæt, de kan låne.
- Eleverne konditionstestes i idrætstimerne.
- Fritagelse fra idræt mere end 14 dage kræver erklæring fra læge eller lign. fagperson.
- DUSsen inddrager også bevægelse i hverdagen.
- Skolens lærere og pædagoger er bevidste om at organisere dagen således, at motion og bevægelse indgår i de faglige læreprocesser, hvor det giver mening. Skal fremgå af klassens års- og udviklingsplan.
- Elevrådet skal hvert år vurdere behovet for nye udendørs legeredskaber.
DET FORVENTES…
- At forældrene sikrer, at deres børn medbringer idrætstøj og håndklæde på de dage, hvor der forekommer idrætsundervisning.
- At forældrene lærer deres børn den bedste gå- og cykelvej til skole, og støtter børnene i at transportere sig ved egen kraft.
FAKTA
Leg og bevægelse er afgørende for en sund livsstil og fysisk aktive unge er mere livsglade, trives bedre socialt, har mere selvtillid og har mere overskud til at lære nyt end fysisk inaktive børn. Fysisk aktivitet styrker både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer, og undersøgelser viser, at børn og unge, der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag. Derudover har fysisk aktive børn og unge mindre risiko for at udvikle livsstilssygdomme som voksne, og fysisk aktivitet er også med til at forebygge overvægt blandt børn og unge. Men fysisk aktivitet er ikke kun et spørgsmål om mental og fysisk sundhed. Det handler i lige så høj grad om, at børn og unge har det sjovt med andre børn og unge, at de mærker glæden ved at udfordre kroppen – og at de gør det sammen med andre, gerne deres forældre Der er altså mange gode grunde til at være fysisk aktiv, og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at alle børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen med moderat intensitet, som gerne må deles op i mindre intervaller af mindst 10 minutters varighed.
(Kilde: Sundhedsstyrelsen)
LINKS:
Link til motion-online.dk
Henvender sig til voksne, der gerne vil fordybe sig i konditions- og styrketræning. Der findes en række test redskaber, bla bibtesten som nemt kan downloades og bruges i idrætstimerne.
Link til getmoving
Get Moving er en kampagneside med inspiration og gode idéer til fysisk aktivitet
Foreningslivet i Vestbjerg:
Link til Vestbjerg if
Herunder findes mange forskellige sportsgrene